Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
llcb Dec 2014
Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.

De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.

Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.

Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.

Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.

Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft

           akavet venskabelighed,    fortumlet interaktion

ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved

      skriver digte der dernæst glemmes

               'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'

føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
           hvem er jeg overfor dig?     tilbageblikkets endegyldige tvivl og    
   hjernens omdrejninger

smilende øjeblik,
       derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse

hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
          filtrere al støjen væk    ?    

               tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag

        vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!


              farvel!
      hvem er jeg uden dig
  
        velkommen tilbage, fremmed følelse
                    velkendt person

    farvel
KD May 2015
Jeg kendte til mystiske væsner
Mærkværdige fabeldyr
nogle man aldrig har hørt om før
nogle der ikke kan beskrives med ord

Jeg blev budt velkommen af mange
men der var nogen der var forunderlige
de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje
uden at møde nogen

Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem
Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt
Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger
de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted

Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen
Jeg ser dem aldrig mere
Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle
Jeg håber de har det godt
English Translation:
Where did they go?
I knew mysterious creatures
Crummy mythical creatures
some you've never heard of before
some which cannot be described with words

I was welcomed by many
but there were some who were marvelous
they were rather like shadows that crossed people's roads
without meeting anyone

I let them wander, because what would happen if you spoke to them
Perhaps disappear, it was what I had heard
One should never interfere with a "shadow walker"
they walk in circles, but never to return to the same place

I do not know where they disappeared to
I never see them anymore
I had heard it would happen, that it happens to everyone
I hope they are doing well
Væk fra svedlugt,
lunkne bajere,
og gennemsnitsdanskere
I sølvmånens skær
danser de deres
holografiske sjæle ud
som i en drømmepsykose
glimter og reflekterer
Iført 90'ernes restparti
født i den forkerte generation

Du finder dem ikke
på hvert gadehjørne
De overholder normen i dagslys
Besætter byen i natten
Fylder luften med
Dr. Frank'n'Furterfremstillelse
og identitetsdigteri
Følg skyggerne hen til
euforiserende og bizarre rytmer
Du vil føle dig velkommen
For alle er ens på hver deres måde
Du går ud og møder fremmede
Velkommen til zoo
Det er skuffelser
Bortset fra en eller to
Ottar Aug 2014
Deliver me, from my place and my fate
but there is, somewhere I would rather be,
Take my woes, and my ugly toes,
Cleanly I will walk, clearly then I will see.

Hold my hands and stretch my arms, across my chest,
but there is scenery that I have yet to see,
Take my dreams awash, and if wishes could be horses,
Waves of that sleep carry me, above the stampede.

Send me away, call me a disgrace at play, "act your age,"
but the child disappeared before he matured,
Take my flesh and rend it, my carcass and upend it,
No longer sensitive, again and again, now inured.

Rather have flames lick and heal me.

Walk to where the arc bows, sky meets the ground,
but there is no colour at the end, all is dark,
Take what is, all there was, and all there ever will be,
In the shadow of the rainbow, there is a park.

There is a Bridge.

Some who are warriors always pass,
Some who are honest leaders enter slow, heads bowed low,
Some who have no business, just show up, say some words,
then flock off together like birds, without honour,
Some who are scarred beyond recognition,
their flesh, their wounds,
turmoil tearing at their will,  
there was no Earthly peace, life awaits beyond the Bridge, ...
Valhalla, echoes Odins voice "Velkommen"
CaryJean Jul 13
Devine,
in the mind,
Mostly sometimes.
and ethereal disembodied spirits seen
from the other side of the woods
said phantasmagorical sound and sight
particularly experienced every Halloween.

Though dog tired
ready for the nocturnal sandman,
but before succumbing to countless winks
namely, quintessentially, telepathically
fictitious mythical character yours truly wired.

No matter five plus weeks
before onset of All Hallows' Eve,
or All Saints' Eve, celebration
(observed in many countries
on thirty first October).

The following adverse scenario unfolded
conjuring galling kickstarting
crepuscular dark shadows, albeit amorphous
fleecy, gauzy, hallucinatory... phenomenon,
whereby I witnessed
eerie superior imps jumpstarting piercing
along the edge of night
slithering out the twilight zone
framed within night gallery.

Banshees howled thru dense thickets danse macabre
quiet riot grimacing growling grumbling gremlins
existence ephemeral

Velkommen... awoke; sleeper now awake
Scare for treat?

All hallows eve festooned, spooked sight,
tricked out ghostly haunted house fright
especially 'pon dark and stormy night
courtesy creation gnarled skeletal hands
iron grip strength steely bewitched might
fashioned superior eerie abode I write

vampire fangs drip blood, hooked warty
nose, plus bulging popeyes will delight
ghoulish welcome invitation only will incite
blood curdling screams within hermetically
sealed soundproof ghostly abode airtight
dark shadows creep come edging fore sight

to trick come stroke of midnight
monstrous phantasmagoric shape shifting
demonic denizen tarantula spiders hungry to bite
though pitchblack insatiable appetite
thundering mandibles cacophony invite
hobgoblins, who render imaginary, nee virtual

towering infernos licking forked flames
casting webbed, whirled wide silhouette
faux netting floor to ceiling height,
whereby unexpected lull dead silence
unbearable anticipation hints most
fearsome, loathsome, unwelcome... outright

villainous, venomous, vociferous...
ferocious creature politically demonic,
bigoted, anti semitic greenlighting white
supremacist hatred, when deathly quiet
suddenly punctuated with "send him back,"

plus emanations chanting "he got no birthright"
before his err rash shun null itch for gunfight,
and exploitation of natural resources
elicits, kickstarts, snapchats, and twitters
total mortal kombat broadcast by satellite.

— The End —