jeg nyder morgentimerne
og kaffe i efterårsmørket
og bliver ikke sendt
ind i en depressions
lignende tilstand
jeg danser og glædes
ånder og lever som
før trækker vejret
og mærker den
ætsende syre
forsvinde
hvor kom det fra
hvad er det
der sker
når jeg lige
at tænke
før du står i døråbningen
og får mine hjerteskår
til at smile og
jeg husker hvorfra
det kom

elektroniske beats bliver spyttet ud ad højtalerne, placeret bagerest i lokalet
syrerne blikke bliver kastet spydigt i hovedet på mig, fra pigerne bagerest i lokalet
hengivne blink bliver sendt til mig fra hele rummest fyre, selv fra dem bagerest i lokalet
stærke hænder bliver smidt overalt på mig, også selvom du står bagerest i lokalet
vilde kys bliver kysset på mig, selvom der er mindst tredive mennersker og en månerejse mellem os
voldsomme fodtrin bliver placeret i  gulvet af mig, for at komme ned bagerest i lokalet
men blot for at finde dig, i den anden ende af lokalet

en sort kat på en mørkegrøn trappe
hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage
og jeg kan relatere til følelsen af
at fordufte, at flygte
vi går rundt som observerende, i
en fremmed bys liv  
med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen
og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi
har spidse samtaler og kantet kommunikation med
hemmeligheder sendt ud i æteren som
glaspusterens kreationer,
holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder
at omforme følelser til erfaringer
min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt
det bliver en hvirvelvindsuge

Jeg blev født af denne vind
Min vind kom og bær mig væk
Bær mig til mit gemmested
Bær mig over mark og eng
Bær mig over gulv og seng
Fra mit før til mit efter når jeg er væk
Båret på et gyldent blad
Båret af dette vindpust

Jeg blev tændt af en flamme
Og med flammer du må ta' mig
Til det hinsides jeg må følge dig
Med et bankende hjerte
Fra den mørkeste nat
Til den lyseste dag
Jeg vil favne dig et kys farvel

Jeg blev født af en bølge
En bølge af glæde og sorg
Da jeg skyldede i land
Trak du mig op
Og jeg sov ved dit bryst
Til mine hænder blev hårde
Og jeg så så dybt ind i dig

Jeg blev sendt til denne jord
Som et lysende frø af liv
Her begravede jeg mine hænder
Da vil jeg vente medens du gror
Til et guddommeligt væsen
Der famler efter himlen
Med sine lette grønne hænder
For at fange de sidste gyldne stråler
Fra en nedgående sol

Solens fangarme fanger mig
Med gyldne lokker af kys

Jeg blev skabt af disse tåre
Som løber fra mit ansigt
Nu hvor jeg må sige farvel til dig min ven
Du havde et hjem i mit hjerte
Men jeg så dig kun i øjeblikket flygtigt
I det der er imellem alt og ingenting