Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
NINI Jun 2015
een meisje wilt iets
na een feest
slapen bij jou
want ze is nog nooit
zo ver weg geweest

aan jouw zijde sta ik
en met meelevend hart
zei je 'dat is goed'
op dat moment zei ik
'goodbye' to my mood

ik hou me groot
ik hou mijn mond
terwijl ik wil zakken
me laten vallen
op de grond

als van binnen
een demoon of meer
mij aan het verslinden zijn
negatief van de pijn
ik voel me klein

dat het goed is, zei je
tegen wat?
bij mijn ex had ik hier
nooit last van
geen moeite mee gehad

nu graaf ik dan misschien
elke keer mijn graf
maar dit hier was een droom
gebroken wakker
is niet iets dat ik mezelf gaf

en ik weet niet wat te zeggen
weet niet wat ik moet doen

misschien is jouw hart goed
maar zo is onze ****
laat het de onze blijven
niet verpesten door een heks

rampscenarios om te overleven
bedrogen door eigen boven kamer
maar om **** niet erger te maken
is het soms beter te zwijgen

omdat je de 'ja' hebt
maar 'nee' nog **** krijgen
Sy vra: "Hoekom is jy nou so n non"?
Ek sê: "**** is mos eintlik net vir die lewendes".

Ek is my eie memento mori.
Jy is die oorsaak van dood.
Laat dit so op my graf geskrywe staan:
-Hier lê die skerwe van iets amper heel-
,want nou sit ek weer aan jou tafel
en my laaste maaltyd is n herkouing
van spoegsels vergete tye saam met jou
En ek kou en ek kou en ek onthou:
*** warm jou hande was teenoor jou hartskou
, *** gretig jy was om my vas te hou
en na die tyd toe te snou.

"Ek sit nou waar jy gesit het"
, grinnik jou wellus oor die porselein rand
en ek wil vir jou sê staan op en gee vet
want almal wat daardie stoel beset
wals met die noodlot en wink vir seer.
"Kom ons probeer , nog n keer"
Sê jou hand langs jou ritsluiter
, maar ek voel n veer
, want kadawers ken nie lustigheid nie
en ek is oorgebalsem met n gelofte.

Los die dooies dat ons rus,
Los daardie "ons" begrawe in die kis.
Sito Fossy Biosa Jul 2019
•SEMPURNA SAMA DENGAN MALAPETAKA#
SEDANG MENGGILAI ****, SEDANG MENYENANGI ****, SEDANG SANGAT ****, MENCINTAI DICINTAI SEORANG PEREMPUAN YANG RUMIT, tuhan#
"TADI MALAM AKU DIKELUARKAN DI DALAM KAMAR#

AKSI REAKSI#⊙UH



• PERFECT SAME WITH DESTRUCTION # ARE ASSESSING ***, FUN FOR ***, IS VERY ****, LOVED LOVED A HOUSEHOLD WOMEN, god # "THEN NIGHT I WAS EXITED IN ROOM # ACTION REACT # ⊙UH
oklasasadu is a diction that was deliberately created by Sito Fossy Biosa to express his frustration with God, disappointment, against God, and the concept of Godhead. ⊙a concrete poetry project⊙
UDBRÆNDT ILDSJÆL
  INGEN FLAMMER I BÅLSTEDET;
BLOT GLØDER
               EN ULMEN
        INGEN ÅBEN ILD, MEN:
                           INDRE VARME, SVITSEN
EN DØDBRINGENDE KERNE
               UNDER DEN GÅ, OPBRUGTE
                                  SKAL

     SÅ RØR MIG IKKE,
                       PÅ TRODS AF MIN
                                             UDSLUKTHED
MEDMINDRE DET ER MED
                            FORBRÆNDINGER I TANKERNE
                      FOR JEG ULMER STADIG;
                                    ILDEN ER IKKE
                                                  BEKÆMPET
     ­                       JEG BRÆNDER
                                                      OP
­                    LANGSOMT
                                    ­                          SÅ KOM IKKE NÆR
forlængst glemt lille perle i en tilfældig bog jeg faldt over igen. ville gemme det
Christina Sep 2014
hendes farveløse slappe mund
rodløs og opgivende
*** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed
*** ved ikke bedre
hendes liv forsvandt for **** år siden
jeg kan mærke hendes desperate forsøg
*** anstrenger sig for at eksistere
om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen
Terry Collett Jan 2015
You make a good bed,
Sophia said.

I smoothed the top sheet
of Mr H's bed
with a motion
of my hand,
trying hard not
to look at her
by the sink
in the corner.

It's a firm bed,
isn't it?

It's metal framed
for endurance,
I said,
lifting my head,
seeing her standing there
with Vim powder
in her hand
and cloth in the other.

We have ****?

I pulled up the blankets
and duvet,
pretending I hadn't heard.

No one around,
she said,
be safe.

Until Mr H
or some other old boy
comes along
and keels over
clutching their heart,
I replied.

She smiled, turned
and began powdering
the sink and scrubbing
with the cloth.

I looked out the window
at the grounds below;
the grass
was a bright green,
the few trees
in full leaf.

I turned
and she was
standing there
with one foot
on the bed
and her skirt hem
lifted, showing
a fair glimpse of leg.

You sure
we not have ****?

Not here, not now,
I said,
taking the glimpse
of leg inside my head.  

She pouted her lip
and shook her long
blonde hair.

Shame,
it could be good.

I went out the room,
closing the door,
thinking of my next task,
giving Sidney
his morning bath,
and as I walked on,
I heard her
mocking laugh.
A BOY AND POLISH GIRL IN CARE HOME IN 1969
jd Jan 2018
*** var en fløjlsblød stemme i kakofoni, en rød rose i regnvejr, smeltet ost i en french toast. Creme de la creme de la creme de la creme de la creme… I et flygtigt øjeblik var *** min. Jeg gav slip, da *** lod facaden krakelere. Der var mere larm, mere regn og mere tørt brød. Det glansbillede, jeg havde malet af hende, var en parodi af virkeligheden. Jeg forelskede mig i en forestilling – en opdigtet person, der stadig lever i min fantasi, æder mine minder og erstatter dem med forvrængede forestillinger.

Så jeg savner hende. Jeg savner hendes ustabile psyke – at *** måtte indtage **** piller i samme mundfuld som morgenmad, at *** blev syrlig uden grund. *** var forelsket i mig i et øjeblik, og smed mig ud det næste. Jeg savner hendes vanskabte krop – hendes korte ben, der ikke kunne holde hende stående en hel dag, det skæve øje, der fokuserede på det, *** ikke så, hendes store tæer, der trods al plejning aldrig så pæne eller tillokkende ud. Jeg savner hendes barnlige opførelse – *** snakkede i høje toner, kunne ikke undvære sin mor i en længere periode, *** kommunikerede med alt omkring hende, objektgjorde alt.  *** kunne aldrig skille sig af med noget – bamsen der var en dåbsgave, bøgerne der kun havde været åbnet én enkelt gang, kattefigurerne fra Italien, der egentligt kun bragte dårlige minder om et forlist venskab og en lang ferie med krops-, familie og varmekomplekser. *** græd ved tanken om den svigt, de måtte føle, hvis *** forlod dem. En spøjs idé, *** sjældent havde om levende organismer såsom mig og de to kaktusser i vinduet, der visnede bort. Ligesom jeg.
Jeg savner hendes selvbillede – hendes dybe selvhad forplantet i enhver celle af legemet, men også den paradoksale tanke om at være noget særligt. *** så sig selv som unik – et unikum af et væsen med unikke problemer, unikke tanker og en unik livsbetydning. *** gravede sig selv ned i takt med, at *** så sig selv som værende højere placeret.

Skulle jeg vende tilbage, opleve dette igen, ville jeg vende hurtigt væk igen. For jeg savner det ikke. Ikke oprigtigt. Fordi jeg ved, jeg kan få det igen – fordi jeg ved, *** er lige præcis der, hvor jeg efterlod hende – *** kommer ikke videre. Gjorde ***, ville jeg savne det. Der er noget behageligt og bekræftende i at vide, at *** for evigt vil vente på mig – at tankerne altid vil vandre tilbage på mig, hver gang *** kommer forbi det hvide slot i skoven. Jeg vandt. Og alligevel ikke. *** fik plantet sig i mig – og *** vil for evigt vende minderne og tankerne, så jeg vil være i en konstant tvivl om hvorvidt, *** er den reelle vinder. Og om *** stadig venter. Jeg ved, at *** venter – *** vil altid vente. Men jeg kan være nødt til at være sikker – se, om *** venter. Om *** venter på mig, som jeg tror – eller om *** endnu er en udefinérbar skabning, som jeg igen har skabt min egen version af.

Måske er *** hverken den fløjlsbløde stemme i kakofoni eller den ustabile kattedame. Måske er *** begge dele. Måske var *** min i et flygtigt øjeblik – måske var *** ikke. Måske er *** altid min, måske var *** det aldrig. Jeg ved kun én ting sikkert, og det er, at intet er sikkert. Det hele foregår i mit hoved, i mit sind og min fantasi. Virkeligheden er fjern, måske endda urealistisk. Var du her nogensinde? Er jeg? Tænk en tanke kan erstatte en tanke med en anden tanke. Tænk, du kan erstatte dig med en anden dig. Tænk, jeg kan erstatte jeg med et andet jeg. I så fald, erstatter jeg hele jeg’et eller kun dele? Jeg skulle spørge for Freud. Ville det ikke være komfortabelt, hvis jeg kunne erstatte et jeg med et andet jeg? Så ville jeg være det jeg, jeg gerne vil have, jeg er. Det er en god tanke, som snart bliver fjernet for en anden tanke, der skal have plads. Er dette en monolog eller en dialog med mig selv? Snakker jeg med andre sider af mig selv, eller findes der kun denne en kendte side? Hov, det var vist den næste tanke. Hvor
Terry Collett May 2015
Who is the boy?
Sophia's father asked.

Sophia looked at him:
the greying moustache,
dark eyes,
short,  
but solid build.

A friend from work,
she said.

Her mother walked
in the background
never interfered.

What's his name?
The father asked,
examining her,
eyes searching
her features for signs
of lies or deception.

Benedict,
she replied,
good Catholic boy,
nurse.

The father
walked past her,
then circled her.

She thought of Benny
having nodded
and spoken briefly
to her parents then
had left the house.

Good ***.

Miał dobry ****,
she said to herself
in Polish,
pretending she was
talking to her father.

Not dare.

Good Catholic?
Her father said,
he come to the house
and no one to safe guard
your honour here?

We talked; had coffee,
she said,
thinking of the safe things.

Those outside
may think otherwise,
he said.

Who?
Sophia asked,
sensing her father
walking behind her,
as he did when
she was a child,
then WHACK WHACK,
he did to her as a child.

Now he just walked
around her, hands behind
his back.

Neighbours see
these things,
think what they think,
he said,
in front of her
staring at her eyes.

Those who sin, see sin,
she said,
holding herself firm,
eyeing her mother
in the background,
no words,
not a sound.

This Benedict,
he likes you?
The father asked.

Yes, he does,
she replied,
thinking of Benny
******* *******.

He must consider
how it could looks
to others,
her father said,
not come while
we are out.

She nodded,
looked at her feet,
wiggled her toes.

He may come while
we are here,
her father conceded,
eyeing her firmly,
walking away,
hands behind his back.

She breathed out
relieved
no whack
whack whack.
A POLISH GIRL AND HER PARENTS ABOUT A BOY IN 1969
ungdomspoet Mar 2015
gode veninder
der snakker løs om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
på en kold marts aften
hvor vi begge havde lyst til at drikke rødvin
jeg ved at du er den eneste jeg kan regne med
vinden blæser i dit sorte hår
og dine store øjne betragter mig mens jeg snakker
du lytter
en rød flaske papvin og **** cigaretter senere
ligger vi begge i vores senge og tænker
og jeg ved at du tænker i samme baner som jeg
om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
og jeg ved at vi begge vil sove trygt
for rødvinen har bedøvet os
og røgen har fyldt vores sorte lunger op
og vi har hinanden
for gode veninder
de snakker løs
Terry Collett Mar 2015
Sophia leans over
the fresh made bed
of old Tom
and says to me

film on at cinema
(she's Polish
and her
English's broken)

is there now
I reply
folding neat
the old boy's clothes

it good film
I put away the clothes
in the top drawer
of the chest of drawers

you take me?
why would I do that?
it good film
after we go back

to my home for coffee
you want me
to meet your parents?
no they out

at some ex army thing
my Tatus was in War
over here
she says

I stare out the window
of Tom's room
not sure
I can make it

I say
maybe we could
be having **** after?
she suggests

the sky is off grey
the clouds are heavy
the grass below
is bright green

don't need ***
I reply
just a film
I look at her

standing there
blonde hair tied
in a ponytail
eyes bright

as new stars
you go?
she asks
dare I say no?

I muse thinking
of the times
she's nearly
seduced me

on the beds
in this old folks home
me a nurse
she a cleaner

a seductive one
at that
sure
I say

looking away
making sure
all the jobs are done
in Tom's room

so I can leave
she smiles
it be good have
coffee after

I nod
and down the hall outside
there's an old boy's
rattly laughter.
A DATE BETWEEN A YOUNG MAN AND A POLISH GIRL IN 1969.
Daan Jul 2019
Heb je hen gezien en wat
ze kunnen? Ze zijn terecht
beroemd en doen me lachen, echt
hetgeen, onbenoemd, dat
me doet schuddebuiken
van tevree.

Wat was het dan, kan je ontluiken,
waarom heb je dat idee?

Ze zijn in kannen en kruiken
sinds ze seksten op teevee.
Absurd zo, **** op t.v.

Ik vond het vroeger altijd heel belachelijk als dichters teevee schreven
in de plaats van televisie of t.v.
Nu snap ik het, denk ik.
Muzaffer Apr 2019
harlemde akşamüstüyüm
rengarenk ve kalabalık

reggy kemiriyor morningside'ın,
muazzam beyaz dişleri

ve kaykaycı
birkaç genç, otogaz sistemi gibi sıralı

akşamüstüyüm harlemde

küçük kızlar, koca kızlara
oyunlar sek ****'e dönüşümüş
uğramayalı

50 doların var mı ihtiyar?
diye soruyor tekne kazıntısı

sonra ateşin var mı?
aldırıp geldim diyorum, iyiyim böyle

peki sigaran? metazori tutuşuyor filtresi köfte dudakların

joy'muş adı, tek çocuklu, anne bakar,
herif hapiste

memphis'te tanışmışlar, o zaman da torbacıymış hergele

hikaye uzun ben kısayım
sohbete deyip kalkıyorum
koca kıçlı donna'nın merdivenlerinden
filvaki
hüzün, gözaltı peşimde

ben Vaha
akşamüstüyüm harlemde
yoksul ama kalabalık
düşü, düşürenin içinde...

— The End —