Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
devi Sep 2018
Gebroken
verslonden
kapot
de muren
de vloer
waar ik sta
het is ingestort
buiten
en van binnen

Elke steen ooit gelegd is gevormd door jouw handen
neergelegd met een precisie als geen ander
het cement zo sterk, dat het elk blok omarmde
de muren
de vloer
waar ik sta
niets anders dan puin
buiten
en van binnen

Alles omarmende warmte wat eruit raasde
alsof het nooit zo is geweest, zoekend als dwazen
hetgeen wat we ooit als een rots in de branding voorzagen
de muren zijn weggeblazen
de vloer onder mijn voeten weggevaagd
waar ik sta
niets anders dan puin
buiten
en van binnen

Oorverdovende herrie dat het maakte
toen één voor één de stenen vielen
de hemel brak open
evenals het geluid van binnen, nu buiten, schreeuwend en krakend
geen muren
geen vloer
waar ik sta
niets anders dan puin
buiten
en van binnen

Wat ooit geborgen was, staat nu vrij om te raken
zo geschiedt, het lag immers open voor de gevaren
tot de blik op de edelen haar ***** verraadde
het werd zichtbaar, de klok tegen het geheime wapen
geen muren
geen vloer
waar ik sta
niets anders dan stenen
buiten
en van binnen

Als gegeven lagen ze er voor het oprapen
een voor een tot aan de daken
met eigen handen gebouwen om te bewaken
opende het de deuren tot alle ramen
de muren
de vloer
waar ik sta
niets anders dan stenen
buiten
en van binnen

Het haard inmiddels geladen
wat koud en kil was, is met volle vuren nu rustig aan het garen
tot in elke hoek weer een keer de zachte adem heeft geblazen
lege ruimtes langzaam gehuld in verhalen
de muren
de vloer
waar ik sta
niets anders dan stenen
buiten
en van binnen

Stap bij stap is elk blok aangeraakt, vormend in lagen
van buiten naar binnen en van binnen naar buiten, het is omgeslagen
met stenen, hand gesmeden
opnieuw de warmte in gekneden
van jou overgedragen op mij, een thuis door gekregen
de muren
de vloer
waar ik sta
alleen maar juwelen
buiten
en van binnen.
First born of Chaos, who so fair didst come
        From the old *****’s darksome womb!
        Which when it saw the lovely Child,
The melancholly Mass put on kind looks and smil’d.

Thou Tide of Glory which no Rest dost know,
        But ever Ebb, and ever Flow!
        Thou ******* of a true Jove!
Who does in thee descend, and Heav’n to Earth make Love!

Hail active Natures watchful Life and Health!
        Her Joy, her Ornament, and Wealth!
        Hail to thy Husband Heat, and Thee!
Thou the worlds beauteous Bride, the ***** Bridegroom He!

Say from what Golden Quivers of the Sky,
        Do all thy winged Arrows fly?
        Swiftness and Power by Birth are thine:
From thy Great Sire they came, thy Sire the word Divine.

’Tis, I believe, this Archery to show,
        That so much cost in Colours thou,
        And skill in Painting dost bestow,
Upon thy ancient Arms, the Gawdy Heav’nly Bow.

Swift as light Thoughts their empty Carriere run,
        Thy Race is finisht, when begun,
        Let a Post-Angel start with Thee,
And Thou the Goal of Earth shalt reach as soon as He:

Thou in the Moons bright Chariot proud and gay,
        Dost thy bright wood of Stars survay;
        And all the year dost with thee bring
Of thousand flowry Lights thine own Nocturnal Spring.

Thou Scythian-like dost round thy Lands above
        The Suns gilt Tent for ever move,
        And still as thou in pomp dost go
The shining Pageants of the World attend thy show.

Nor amidst all these Triumphs dost thou scorn
        The humble Glow-worms to adorn,
        And with those living spangles gild,
(O Greatness without Pride!) the Bushes of the Field.

Night, and her ugly Subjects thou dost fright,
        And sleep, the lazy Owl of Night;
        Asham’d and fearful to appear
They skreen their horrid shapes with the black Hemisphere.

With ’em there hasts, and wildly takes the Alarm,
        Of painted Dreams, a busie swarm,
        At the first opening of thine eye,
The various Clusters break, the antick Atomes fly.

The guilty Serpents, and obscener Beasts
        Creep conscious to their secret rests:
        Nature to thee does reverence pay,
Ill Omens, and ill Sights removes out of thy way.

At thy appearance, Grief it self is said,
        To shake his Wings, and rowse his Head.
        And cloudy care has often took
A gentle beamy Smile reflected from thy Look.

At thy appearance, Fear it self grows bold;
        Thy Sun-shine melts away his Cold.
        Encourag’d at the sight of Thee,
To the cheek Colour comes, and firmness to the knee.

Even Lust the Master of a hardned Face,
        Blushes if thou beest in the place,
        To darkness’ Curtains he retires,
In Sympathizing Night he rowls his smoaky Fires.

When, Goddess, thou liftst up thy wakened Head,
        Out of the Mornings purple bed,
        Thy Quire of Birds about thee play,
And all the joyful world salutes the rising day.

The Ghosts, and Monster Spirits, that did presume
        A Bodies Priv’lege to assume,
        Vanish again invisibly,
And Bodies gain agen their visibility.

All the Worlds bravery that delights our Eyes
        Is but thy sev’ral Liveries,
        Thou the Rich Dy on them bestowest,
Thy nimble Pencil Paints this Landskape as thou go’st.

A Crimson Garment in the Rose thou wear’st;
        A Crown of studded Gold thou bear’st,
        The ****** Lillies in their White,
Are clad but with the Lawn of almost Naked Light.

The Violet, springs little Infant, stands,
        Girt in thy purple Swadling-bands:
        On the fair Tulip thou dost dote;
Thou cloath’st it in a gay and party-colour’d Coat.

With Flame condenst thou dost the Jewels fix,
        And solid Colours in it mix:
        Flora her self envyes to see
Flowers fairer then her own, and durable as she.

Ah, Goddess! would thou could’st thy hand withhold,
        And be less Liberall to Gold;
        Didst thou less value to it give,
Of how much care (alas) might’st thou poor Man relieve!

To me the Sun is more delighful farr,
        And all fair Dayes much fairer are.
        But few, ah wondrous few there be,
Who do not Gold preferr, O Goddess, ev’n to Thee.

Through the soft wayes of Heaven, and Air, and Sea,
        Which open all their Pores to Thee;
        Like a cleer River thou dost glide,
And with thy Living Stream through the close Channels slide.

But where firm Bodies thy free course oppose,
        Gently thy source the Land oreflowes;
        Takes there possession, and does make,
Of Colours mingled, Light, a thick and standing Lake.

But the vast Ocean of unbounded Day
        In th’ EmpyrÆan Heaven does stay.
        Thy Rivers, Lakes, and Springs below
From thence took first their Rise, thither at last must Flow.
Truth be told, I was skeptical.
Was this worth the cowry shell equivalent?
My mind was a dry skin covered foot caught on a fleece blanket.
My tongue, lined with the taste of that earthy bile.
Distant isles between Alaska and Ayahuasca,
but it all comes rushing back. Jungle visions.
-
I
        take
                    ten
               ­              sickly      
                                          steps
                ­                                     toward
                                                          ­         the
                                                             ­              teetering  
                                                     ­                                      ethereal
                                                        ­                                                  edge.
-
She's once again lined with that finespun glow.
I'm once again letting the little things go.
She's letting me know for the very first time.
I'm struggling to find words for the very last rhyme.
-
                                        Trudging
       ­     tip-toed
through
                                           ­                       the
                  nonlinear
      narr­ative;
                                       elegantly
                                                       ­     elephantine.
-
Lick your wounds, traveler.
Set your eyes to the pale star's gleam.
Dogma unraveller
with an elementary scheme.
We are nature's instruments.
We are watchers in the night.
Softened slightly by the dissonance
of the dearly departed Wight.
-
He's slipping in and out.
Orbium linguam avium.
Labra lege: hic sunt dracones.
Let us dine on cremated elves.
-
     m sw ll   w  ng sw rds   nd st rs.
R zn hdzooldrmt hdliwh zmw hgzih.
I a         a  o   i          o      a         a  .
I am swallowing swords and stars.
-
.ecnatsbus em evig dna eniltuo ym nekraD
.savnac eruza siht otno seye s'ti tsac dluow nuS eht hsiw I
?suhpysiS fo redluob eht I mA
.noitcerid gnorw eht ni gnilbmut no peek I
-
We're sailing on the calmest of waters,
but there is not a drop to drink.
Bad news for the boy who only rejects omens.
I will not hang a dead bird around my neck.
Retrace the lace and my hazy days of habit,
then let me know your honest opinion.
Exhibit an execution by exsiccation of the most exuberant exiles.
Or am I the only one who's thirsty?
-
                                                      ­                      Who here is the ghost?
I know **** well it's not me.
                                                             ­                            Who said that?
I know I did.
                                                            ­                                        Didn't I?
Couldn't be.                                                              ­            
                                                    ­                                                    Am I?No.                                  
                         ­           Hopper, this isn't sinking in.
I am not a liar.
-
0111011101100101

011000010111001001100101

01101111011­100100110011101100001011011100110100101100011

011011010110000101­1000110110100001101001011011100110010101110011

-
I was supposed to be writing something down.
Some kind of secret; some kind of rune.
Can you help me find our primal core?
Your carnal truths are mine to keep.
Weren't you supposed to be going somewhere?
The flea burrow, no, The Doubling House.
For in those halls of mold and paper walls
your memories were uneagerly forged.
It's time to shed your summer skin
and begin to eat with your hands.
at lege mor og tørre op
og vaske op og at gå op i
et andet menneske
helt så samvittigheden
klistrer på din tunge,
helt så du glemmer din hud
i dørkarmen
sætter aftryk af blod
i badeværelset, og efterlader  hemmeligheder
i gulvsprækkerne
hvisker historier til væggene, alle
dem jeg aldrig fik fortalt dig
jeg var hende, der rakte kolde
hænder ud i et naivt forsøg på at
få dig til at smile i marts
opdrog dig med moderlige øjne
og blå ord, jeg ellers kun skrev ned
holdte dig i hånden, og lod dig ikke
bevæge dig yderligere
indtil du omsider kunne gå selv
vidste ikke dengang,
du ville gå længere ud,
end du selv kunne  bunde
lærte dig at holde om pigeskuldre
så det skar i organer af glæde
lod dig blive afhængig, og lod dig
skænke samvittighed op til randen
af glasset, så vinen smagte af
cork og følelser, der gav mig lyst
til at stikke tre fingre i halsen
måske bliver jeg væk en dag,
drukner
mig selv så jeg måske er væk
snart
- digte om et papmachesind
SPORT'N SPICY stod der i SMS'en, SPORT'N SPICY blev hendes mål.
*** smurte rød læbestift på sine sprukne læber,
og strøg mascara-børsten på korte lyse vipper.
Strøg de lange spaltede spidser tilbage med kammen,
og skjulte strækmærkernes historier med Bio Oil.
*** Opstrammede bækkenbunden med knibeøvelser.
Trak i åleslanke dybblå netstrømpebukser,
Så kurverne blev fremhævet og alderen blev glemt
Alt sammen for én aften på madklubben.
Med en latterlig fyr, fra midten af Centrum.
Som kun ville lege.
med følelser og sexlegetøj.
Ikke far-mor-og-børn
jeg lysner min stemme for dig så mit
stemmebånd stikker i en regelmæssig rytme
det er så forudsigeligt alt det, der ikke må
ske
alt det, der måske sker alligevel
vi er et spil os to med hinanden og vores
små hjerter, der giver trygge stød og fortæller
os noget andet end det, vi siger, når vores øjne
mødes i mild vind
du er næsten smuk, og jeg ville gemme dig
imellem de pæne sider i bogen, og først rive
dem ud til din farmors begravelse for at placere
ordene i buketterne, der aldrig kommer til at
betyde nok
alle de ord, der bliver fortalt med kropsprogets
små lege, men som vi ikke helt forstår endnu
jeg lysner min stemme for dig, men jeg nægter
at elske dig
men glemmer det nok snart
- digte om alt det, der vandaliserer os
AW Oct 2014
De zon gaat langzaam onder
En zakt weg in de oceaan
Hier aan de rand van de wereld
Voelt alles zwaarder aan

Of ik nu fluister, bid of schreeuw
Alleen is hier pas echt alleen
De leegte van de horizon,
Slechts de golven om me heen

Ik weet niet waar het water stopt
En waar de lucht begint
De kleuren smelten samen
Mijn blik wazig in de wind

En met de zon daalt het besef
Het leven is als een oceaan
Golven en storm zijn relatief
Als je op het strand blijft staan

Ik weet niet waar het heden stopt
En de toekomst beginnen gaat
Zelfs als alles anders wordt
Is dat vaak te weinig, te laat

Maar als de zon haar licht onttrekt
Aan de branding van mijn bestaan
Verlicht ineens van achter mij
Het schijnsel van de maan

Zo leert een lege horizon dat
De hemel de verste zee verlicht
Zelfs in het donker van de nacht
Biedt U mij helder zicht
Inspired by Psalm 139:7-10
AW Apr 2015
Als een zoeklicht, opgericht
Naar een hemel vol sterren
Kruist ze lichtstralen, verhalen
En schiet verder in de nacht
Voor één moment, onbekend
Voor de lege eenzaamheid
Dan weer eindeloos, zwart

Een knipperlichtrelatie
Met de glinsterende maan
Stralend middelpunt
Van de nacht die zij zelf
Slechts bliksemsnel verlichten mag

Zij, kortstondig als de dag
En voor de maan niet anders
Dan de sterren
Die hij lichtjaren eerder
Al doven zag

De afstand onoverbrugbaar
Tussen haar en het donkerste licht
Vindt ze zichzelf
In het laatste kwartier
Terug aan de kust

De enige plek waar zijn vingers haar beroeren
Waar zijn passie in de golven
Haar op haar knieën dwingt
Waar de zwarte eenzaamheid
Haar niet langer van hem *******br>Daar waar de maan
Het tij steeds weer keert
hvis ingen vil være med
så lad os lege alene
tagfat under dynerne når mørket falder på
hvis folk spørger sover vi
men de ved bedre og vi er ligeglade
for vi er i øjeblikket
mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre
og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed
med dine øjne låser du mig inde
og med dit hjerte
holder du fast
på drømmen
vi havde
engang
Corina Mar 2012
starend naar een grijze muur
behalve leegte, alleen maar leegte

starend naar de regen
niets natter dan mijn ogen

starend naar de lege fles
niemand ooit zo nuchter

starend naar de muur
zoveel leegte
zoveel hoop
John F McCullagh Aug 2014
A good life is much like a good book.
It engages and enthralls
the mind and senses.
The Life, like the book, has a narrative and episodes
like the book has chapters.
Both are meant to be savored and enjoyed.
Too good in the telling to ever
tempt one to skip to the end,
even though one could.

A good life , like a good book
will long be remembered
and treasured by many.

enjoy each page.
Tolle, Lege ( take and read) St. Augustine of Hippo
Din graiul tău, se-nalță veșnicie,
Pe buze tremuri, cald ca o cântare.
Mi-ești lege, dor și sfântă temelie,
Un far de foc, în nopți fără hotare.

Sudoare, jertfe, veacuri de durere,
Fii punte, peste timpi ce ne separă.
Din dorul tău, să naștem mângâiere,
Mândră ești, a noastră pururi țară!
ungdomspoet Jun 2015
drengestemmer der hvisker forførende
og pigestemmer der skriger hidsigt
mørket der omridser
det billede af skygger der danser
med røde roser i hånden
og blod på tanden
for vi er alle kanibaler
samler på menneskehjerter
som vi forsigtigt placerer i vores glasbur
et ekstra til samlingen
og vi æder resten af kroppen
i det violetblå lys fra skærmen
får vi afvide at vi ikke er gode nok
så mine øjne græder rødvinstårer
fordi jeg lever et liv hvor rusen
er min eneste livstilstand
og det er sjælendt at jeg føler mig i live
i et narcissistisk samfund
hvor blonde piger er de eneste prinsesser
og knækkede skæve piger bare er
i stykker
for *** tror ikke på kærligheden
og hvem vil også
lege med en dukke der ikke virker?
så indtil der kommer en der vil
lappe hende sammen og reparere hende
må *** bare side i vinduet og kigge
på de andre dukker
som render rundt og æder hinandens
hjerter
og *** drømmer om et liv
hvor kærlighed ikke var lig med smerte
og forelskelse ikke var en dødsdom
Qualyxian Quest Aug 2020
Arthur Schopenhauer
A philosopher resigned
Did point out a truth
With his pessimistic mind
He described the act of reading
Amidst his perpetual pain
As the practice of true thinking
With another person's brain
I find he is correct
In this mystic point of view
For when I read a book
I become the author too

Jorge Luis Borges
An author much revered
Claimed that when we quote the Bard
We ourselves become Shakespeare
The quintessence of Dust
Yet yearning to break free
Alive in words, words, words
Upon a literary sea
Shall we think transcendent thoughts
And burst our boundaries?
Wisely venture forth, dear reader.
You are my identity.
A Henslo Feb 2020
DWAALLICHT

Schoorvoetend naar binnen. Je herkent het gelijk:
De vale muren, het formica aanrechtblad,

Continu malende gedachten onder een
Flikkerende tl-buis—twijfel, hoop, twijfel...

Ze weet dat je kwam voor je fonkelende vlam
Vol beloften, maar er steeds weer vandoor

Met een ander. Overtuigd van je terugkeer,
Met lege handen gebald in je zakken.

Waarom dit verzet? Wanneer zul je leren
Wat het wezen is van je afmattende dromen— 

Bezwijken voor Haar onvoorwaardelijke liefde?
English Dutch transposition © A. Henslo, 2018
Original poem by Alice Stallings (2005):

FAILURE

You humble in. It's just as you remember: 
The sallow walls, formica counter top, 

The circular argument of time beneath 
Fluorescent flickering—doubt, faith, and doubt. 

She knows you've been to see the gilded girl 
Who's always promising and walking out 

With someone else. She knew that you'd return, 
With nothing in your pockets but your fists. 

Why do you resist? When will you learn 
That this is what your weary dreams are of— 

Succumbing to Her unconditional love?
O N N Feb 2015
Jeg vil prøve at komme i form .
Jeg vil prøve at slappe af .
Jeg vil prøve at være mere opmærksom .
Jeg vil prøve at være en bedre leder .
Jeg vil prøve at læse mere .
Jeg vil prøve at være mig selv .
Jeg vil prøve at leve livet .
Jeg vil prøve at få en tilværelse .
Jeg vil prøve at lege mere .
Jeg vil prøve at få en sjæl .

**** at prøve.
Jeg vil gennemføre.
Qualyxian Quest May 2020
Arthur Schopenhauer
A philosopher resigned
Did point out a truth
With his pessimistic mind
He described the act of reading
Amidst his perpetual pain
As the practice of true thinking
With another person's brain
I find he is correct
In this mystic point of view
For when I read a book
I become the author too

Jorge Luis Borges
An author much revered
Claimed that when we quote the Bard
We ourselves become Shakespeare
The quintessence of dust
Yet yearning to break free
Alive in words, words, words
Upon a literary sea
Shall we think transcendent thoughts
And burst our boundaries?
Wisely venture forth, dear reader.
You are my identity.
"Anyone who quotes a single line of William Shakespeare is William Shakespeare."

"Anyone who quotes a single line from The Quixote is Don Miguel de Cervantes"

- Jorge Luis Borges
Cecil Miller May 2017
Salem

'Round her bare feet, hear I go,
Tail twitching to and fro.
When it's time to take a nap,
I will jump on Tina's lap.

The life of a cat is quite contrary.
I am fickle when you're merry
If you wonder where that's at,
It's your priv'lege when you're a cat.

When I let you stroke my fur,
Do it right or I might stir.
Feed me good food, not just crap,
Something tasty for my cap.

The life of a cat is quite contrary.
I am fickle when your merry.
If you're a human who understands,
I might even lick your hand.

Round her bare feet, here I go,
Tail twitching to and fro.
Now I think I'll take a nap,
Hop across to Vicky's lap.
(I'm feeling very T.S. Elliott right now.
I wrote this a few years ago and repurposed it when I got home from a visit with my sisters. It was a good Beltane)
EzraZebra Aug 2019
De roep om loutering
mondt uit in een schreeuw
en ontsnapt als een zucht

Botst tegen lege blikken
uit een ver verleden
gedroomd door gapende reuzen
02/11/2017
Lawrence Hall Jan 2017
Community College for Everyone

Tolle Lege - Take up and read”
-a child’s voice in Saint Augustine’s Confessions

You do not need permits or paperwork
A license, vouchers, sufferance, consent,
Authorization, sanction, approval,
Passport, certification, charter, chit,

Security clearance, brevet, code, key,
Party card, registration, ration book,
Rubber stamp, fingerprints, user name, badge,
Photo identification, pin number

To read a poem on a summer afternoon
You do not need permits or paperwork
Lawrence Hall Aug 2017
Michaelmas Term

We might as well call it Augustinemas term
Beginning as it does on Augustine’s feast;
And though there are Vandals outside the gates
And Pelagians within, we must read

Tolle lege: take up and read. We read
We read because the scholar at his book,
Its whispered pages strewn with Paters and Aves,
Rebukes the insolence of each transient age -

The drums, the guns, the men of destiny
Are but processionals of shadows and mist
(C. S. Lewis’ essay “Education in War-Time,” available from many sources, is so much better on this topic.  Beware of edited / altered versions on the InterGossip.)

— The End —