hver gang du forlader mig
føltes det som at lave sne-engle
blødt koldt og skrøbeligt
jeg græder indeni
min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte
at starte op igen
for så ved den at det vil banke for dig
så lige nu er mit hjerte slukket
jeg er for bange til at tænde det
for jeg vil ikke græde mere
men det er svært
for uden et hjerte
er man tom for blod
tom for liv
og jeg kan ikke få vejret
hver gang du forlader mig

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem
For at finde en sætning
Eller blot et ord
Dedikeret til os
Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise
At der i andre tider levede nogle som os
Gående op og ned ad de samme gader
Med fingrene flettede på præcis samme måde
Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden
Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises
Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag
Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen
Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt
Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt
Skulle vi ikke love hinanden
At lukke øjnene til hver en tid
Skærme os fra solen

pigen der tavst traver gennem
skoven der efterhånden er helt nøgen
og iagttager de gyldne blade der er faldet
med hendes rødvinsfarvede læber suger ***
grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen
og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår
men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at
en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted
i ørene danser der stille toner komponeret af engle
og sunget af Bon Iver
pigens øjne er store og runde, og vidt åbne
for *** prøver at sluge så meget af denne følelse
før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle
grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge
hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne
aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende
de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig
pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes
hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at
lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber,
cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

Jeg undertrykker følelsen af
at ville svømme -
styrte, dykke og falde.
Alle tre på én gang.

Følelsen af at vakle mellem
Succes og fiasko
At blive forrådt og stukket i ryggen
Langsom smerte
-
med hundrede kilometer i timen.

Ideen om at blive liggende og
aldrig være i stand til at rejse sig.
Angst og tømmermænd,
i en helvedes cocktail.

At vide med sikkerhed at
tanker kan dræbe,
hvis de råber højt nok.

   Følelsen om aldrig at kunne lykkedes.
At ikke engang præcision -
gør perfektion.
Det eneste vi stræber efter.

At vi alle er engle med stækkede vinger -
holdt nede af fysikkens love –
nye højder kan vi kun drømme om.

At giraffer umuligt findes
og at ord som forståelse
og tilgivelse
Blot er ord.
-
Men hvad? Det er jo bare tanker.

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger
hvem er du? en afspejling af andre
sømmet fast
sammenhængskraft og kraftanstrengelse
hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk
du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed
find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig
gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg
find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden
ellers er alt vendt på vrangen
som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet
en nikkedukke, en dårlig vane

ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed
luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset
far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre)
tumulten er identitetsskabende, men der er grænser
(mål, man endelig indhenter)
dybt inde ved du hvem du er
himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under

stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig
kan se resten af verden
med klare øjne
spejlblanke
dig

Sunday at 1pm
In perfect synchrony with the rest of the United States
I will
Sit down to receive my
Re-education through television:
The prophecy of Huxley’s New World,
L’Engle’s Camazotz,
Realized.

en flok af engle
der danser i mine drømme
rammer min næsetip
med deres tryllestøv
bevæger mig over imod
den uimodståelige
regnbue
der fortæller mig
at om lidt
vil jeg krydse den
finde guld
og vågne op

*c.t

curt hissy Matthew Scott Harris
who wishes ewe well
to make $cents of the following
mumbo jumbo lettered gumbo.

Hip puck crease see
(ad hoc) key hide dee claim
haint how my noggin
comports itself to take aim,
cuz ear lee aire two
yeast tar dies ague
this hue more us,
in fame muss wordsmith
cure rafting re: son hubble rhyme
doggone cur rafted twin tee ****
hound day hove March
(twenty second of)
tooth house sin twenty two,

(Lifer til death date woo eth death)
an hon nah - bell and clapper bloke
mostly silly key ping (faw) lame
fee bill word tangler,
rustler, mangler, a (name)
grossly misunderstood
acts ill rod gunmetal read rose,
but wean mice elf (in tha same
deep blue sea of
sigh bore space), and tame
ghost of Noah Web stir,
(the "Father of American 
Scholarship and Education").

Mine whole foods (bran)
whole *** graphic image gleefully 
danced like cranberries...
er Shuga plums
buff fore my ayes 
gent lee guy ding even odd lil old
me - disc hum bob yule hated thoughts.

He winked, blinked, and nod did 
'pon every hip proved high fen -
phen hated dub bill loon
colon out fe fie fo fum...

Thus sigh prose seeded 
to brac kit this hen
speckled, pecked, choppy 
ram bulling miss sieve.

Now Kenya boll weave me, i.e.
nope heart tickle to rhyme, 
nor rheas zen, 
hex planes this alien ak queue men?

Thus ice elf seal heck head 
(i.e. spoiler alert selected)
top pick dis gobbledygook de 'zure 
one long in the tooth 
in dent charred papa, who war 
rents, through his 
Engle hush patois rue brick 
mishmash heavy sack crow sank
fill low so fickle road dough mont aid
e'en when deep
into Davy Jones's Locker 

(as taut tummy
by ma gram marred paw, 
he called home and leaved all his life
in Southeastern pence hull Vanya), 
tutoring, this war reed 
red word smith (screeching) 
viva veneer real with no dis ease: 
a broadcast inter gnash shin null plea
from puissant amazing

dragon hill though me
heretofore jest playfully peppering 
this poetic prey lewd pray zing gibberish,
boot ice till dune hot
take for grant (yule hiss sees)
who hit high robe hurt eel lee
cogent, fluent, intelligent,
lambent, overt, reverent...
succinctness, thus strictly for sport
(maya tip pickle mowed

dis hopper end dee)
inure inca ling hued bait tour
ring ship for fools (who russian,
where angels dare toot red),
and back to feeble poetic effort
sum er re: all reed dears mite ache -
against hub bull telescoping confusion
your understandable hub
jake shun accepted.

Lawrence Hall
[email protected]
Dispatches for the Colonial Office

                                 The Season of Back-To-School

                When Americans seize books from their children
    and form charitable committees to give them backpacks instead

A great many people did not say the following:

Once you have read a backpack you care about, some part of it is always with you. – Louis L’Amour

These backpacks gave Matilda a hopeful and comforting message: you are not alone. -Roald Dahl

Good friends, good backpacks, and a sleepy conscience: this is the ideal life. ― Mark Twain

If there's a backpack that you want to read, but it hasn't been written yet, then you must write it. ― Toni Morrison

“Classic” - a backpack which people praise and don't read. ― Mark Twain

When I have a little money, I buy backpacks; and if I have any left, I buy food and clothes. ― Erasmus of Rotterdam

I cannot live without backpacks. ― Thomas Jefferson

If you have a garden and a backpack, you have everything you need. ― Cicero

No backpack is really worth reading at the age of ten which is not equally – and often far more – worth reading at the age of fifty and beyond. ― C.S. Lewis

A backpack, too, can be a star, a living fire to lighten the darkness, leading out into the expanding universe. ― Madeleine L'Engle

And on the subject of burning backpacks: I want to congratulate librarians, not famous for their physical strength or their powerful political connections or their great wealth, who, all over this country, have staunchly resisted anti-democratic bullies who have tried to remove certain backpacks from their shelves, and have refused to reveal to thought police the names of persons who have checked out those backpacks.

So the America I loved still exists, if not in the White House or the Supreme Court or the Senate or the House of Representatives or the media. The America I love still exists at the front desks of our public libraries. ― Kurt Vonnegut

Do you ever read any of the backpacks you burn? ― Ray Bradbury

You don’t have to burn backpacks to destroy a culture. Just get people to stop reading them – Ray Bradbury

Knowing I loved my backpacks, he furnish’d me
From mine own library with backpacks that
I prize above my dukedom – Prospero in The Tempest I.ii.166-168