"Du skal huske, at det er let at tage to dage ud af kalenderen. Det svære er at få dem tilbage igen. Nyd dit liv og gør det til dit eget."

(Aksel Bartholomæussen)

i dag er jeg lavet af grankogler og oktoberbrise
i dag er jeg  pigen, der er iført lyserød
neglelak
hende, der drikker lemonade alene
i dag er den dag, jeg mødte dig på biblioteket med
blå mærker i mange nuancer på dine læber kreeret af
hende
tanker eksploderer som klare stjerneskud
jeg ved ikke, hvad jeg tænker, men pludselig sidder vi
i et mørkt lokale, og din ven køber billige øl til mig
og du får lov til at smage
din mor var din far utro, fordi *** lever i 18 forskellige
universer, og hendes hår er lavet af hjemløse dage,
og på nøgne gader er kærlighed det samme som ***

i dag er jeg klar over, vi ikke er venner længere,
dog vil vi stadig lade som om over lun te i sensommeren
men vores tunger er ikke lavet af samme kviksølv
jeg vil stadig smile til dig, når jeg ser dig i byen
men jeg vil også være dit eneste univers, jeg vil tælle
blomster i Kongens Have med dig, men jeg vil aldrig
se dig igen

i dag er den dag, du lærer, hvad lykke er
den slags, der danser på din hud som aftenregn
den slags, der gnaver i dine lunger, som stikkende
bordeaux ild

my father told me that i looked like a mental institution
with sleep and sea-salt in my hair
sipping strawberry lemonade in the backyard
high on insulin
your tongue is wry like chalk
when you swallow sad boy symphonies
stumbling in your own vision of paradise
cooking up a dream with your head inside your heart
they heard what you said, once the herd was gone
i'm the only one who reminds you of lost days
you said that this was what you liked about me most
lost cause-poetry
don't blow up my garden
you can't even make it snow in july

*(k.w)

he surrounded himself
with sky-high towers of books
and grey matter
in order to distract himself
from the bruises on his soul

hidden by porcelain masks
he dazzled everyone
with his way of speaking
in their hurry
they overlooked the tiny cracks

his sorrowful eyes divulged
what he could never tell
and his screams drowned in silent smiles
»i wish that i was him«, they said
unaware of him wishing not to be

*(k.w)

feels like liquid velvet, doesn't it?
when you let the waves kiss your neck
and embrace your body
with fingernails sharp as crystal flakes
dragging you in
they smoothly caress your skin
like invisible needles in your stomach
make you want to stop breathing
just so you can make sure that this moment won't have an end
surrounded by blue
you ravage your lungs
to maintain coloured by the ocean
loosen your grip
but don't lose your mind
you won't find answers at the bottom of a bottle

*(k.w)

Love is universal migraine,
A bright stain on the vision
Blotting out reason.

Symptoms of true love
Are leanness, jealousy,
Laggard dawns;

Are omens and nightmares -
Listening for a knock,
Waiting for a sign:

For a touch of her fingers
In a darkened room,
For a searching look.

Take courage, lover!
Could you endure such pain
At any hand but hers?

De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen...
Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.