Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
Hazel Aug 2017
Et følelses barn
blot et følsomt barn
rækker ud efter lidt kærlighed.
Ingen ord danner kontakt. Kontaktløs.  
Egoisten, narcissisten, ved bare bedre, “barn”.!
Rejs dig ej, før alle måltiderne er fortæret.
Tørstig efter lidt opmærksomhed
og småsulten efter lidt varme.

Et følelses skarn
blot et følsomt skarn
bevæger sig ind på utrygge territorier
kun fordi de voksne havde glemt hvordan
“barn" har det.
De vidste bedst, og ved bedre
men de dannede mit sind, følsomt.
Så vrag, og grav i sandkassen, dybe huller dybe.
I var ej børn mens vi var, det er hele problemet.
-Hazel
Hazel Aug 2017
I kontakt med stikkontakten
Og lyset slukkede.
Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed.
Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt.
Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl!
Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion.
En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.
-Hazel
Hazel Aug 2017
DE KYSSEDE, HURTIGT!
Så cyklede han hjem, med en kebab i tasken.
*** svingede op af sine trapper fordi, drinks på hans regning.
- Hazel
Hazel Jul 2017
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!
-Hazel
Hazel Jul 2017
Jeg vil være betydningen i de ord du BANKER ned i dit tastatur klokken 03:00 om natten, fordi du føler der ingen anden vej er frem, end at markere dine følelser ned, sort på hvidt.
Jeg vil gøre dig vred, indebrændt og gal, så jeg ved du holder af mig.
Men ej, er jeg en del af det, en del af det du længes efter…
Jeg mærker det, en konstant tomhed som begge er over os, men vi kigger stadig på hinanden i håbet om at vi kan blive DÉT!
-Hazel
Hazel Jul 2017
DSB
Hvad laver jeg her, i dette vildrede kvarter?
Jeg går rundt fra dør til dør, for at finde dig.
Men det er som om du ikke længere er tilstede!
Jeg er blevet ført til ukendte steder, men nu er jeg alene.
Hvad var meningen med denne tur?
Jeg står tilbage med en følelse af tomhed, jeg er tom, så er det sagt!
Har aller mest lyst til at råbe, men du er døv, så det er til ingen nytte.
Så hvorfor er jeg alene, selvom om vennerne er nære?
Jo nu skal du høre!
Dit nærvær har fravær, og du er der ikke til tiden, jeg har ventet og jeg venter, men der må være sket en fejl, for hvorfor venter jeg på noget som ikke dukker op?!
-Hazel
Hazel Jul 2017
Så står vi her med tandpasta i hele fjæset,
kigger os selv i spejlet og ser vores spejlbillede,
reflektionerne viser eller beviser mere end vi vil erkende.  
Selvom vi kigger på hinanden og griner,
ved vi godt at en situation som denne, er ligegyldig i morgen...
- Hazel
Next page